Affald
Der er 3 affaldsøer – du må gerne bruge dem alle!
Er en container fyldt, så lad være med at stille dit affald på fliserne, men prøv en af de andre containere eller affaldsøer.
Der er 6 forskellige typer containere:
• Almindeligt husholdningsaffald (småt brændbart)
• Papir
• Pap (ikke i den miderste ø)
• Metal
• Hård plast
• Elektronik
Stil storskrald i storskraldsrummet i den midterste affaldsø, hvor der også er et kemiskab til malerrester, batterier, sparepærer o.lign.
Storskrald
Storskrald er dit kasserede indbo - dvs ting som du ville tage med dig ved en flytning - OG som er for stort (over 1 meter) til at blive smidt ud som restaffald efter, at du har sorteret i elektronik, plast, metal, pap og papir.
Sådan skal du stille storskrald til afhentning
Storskraldet skal kunne håndteres af 2 mand uden hjælpemidler, og det må ikke stables i bunker højere end 1,2 meter.
Små genstande emballeres, så det er til at håndtere - enten ved at bundte det eller komme det i gennemsigtige sække eller åbne kasser.
Skarpe eller stikkende genstande emballeres, så skraldemændene ikke kommer til skade. Søm og skruer skal enten tages ud eller bankes ind i brædderne.
Cykler, der skal hentes som storskrald, skal mærkes med en seddel 'Fjernes af renovatøren' og stilles sammen med det øvrige storskrald.
Storskrald bliver oftest hentet af biler, der presser affaldet sammen. Derfor opfordres der til, at brædder og lignende ikke er længere end 1½ meter, da skraldemændene og forbipasserende udsættes for fare ved knusning af lange brædder.
Store bordplader, rør og gulvtæpper skal også skæres i mindre stykker på max 1½ meter.
Følgende er ikke storskrald
- Brokker af mursten, tagsten, beton og lignende
- Wc-kummer, håndvask, radiator o.lign
- Tagplader
- Gips
- Jord/sten/grus
- Forrådneligt og/eller ildelugtende affald (skal i de almindelige affaldscontainere).
Læs mere om Københavns Kommunes Affaldsservice - www.kk.dk/affald